Fristen for prækvalificerede leverandørers indlevering af tilbud på FLIS rykkes med tre uger

Til orientering har KOMBIT besluttet at udskyde fristen for de prækvalificerede leverandørers indlevering af tilbud på FLIS med tre uger.

Den nye frist for indlevering af tilbud er således tirsdag den 8. november 2011. I den forbindelse er den tilhørende frist for leverandørernes indlevering af spørgsmål rykket til fredag den 28. oktober 2011.

KOMBIT er i disse uger ved at forhandle dataaftaler med de leverandører, der skal levere data til FLIS. Det er en forudsætning, at aftalerne er på plads, før kontrakten med den endelige leverandør af FLIS underskrives. De endnu uafsluttede forhandlinger om dataleverancer indebærer dermed en risiko for en revidering af tidsplanen, hvis forhandlingerne skulle trække ud.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til projektmedarbejder Christian Gjerulff på cgj@kombit.dk og telefon 3334 9445.